Seniorjob

Seniorjob hos BedsteService

Er du gået på pension, og savner du nye oplevelser og udfordringer i dagligdagen? Vil du være en del af et fællesskab af seniorer i et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper familier med småopgaver i hus og have?

Vi er en servicevirksomhed, der tilbyder hjælp til private husstande i Midtjylland.

Opgaverne indebærer typisk en hjælpende hånd til hverdagens opgaver samt småreparationer – som f.eks opsætning af en lampe, slå en græsplæne, male en væg eller mere kreative opgaver.

bedsteservice hjælp til hus og have, to glade seniorer

Hvordan er det at arbejde hos BedsteService?

Alle vores seniorer er fastansatte medarbejdere, men arbejder kun det antal timer, der passer dem. Således kan du arbejde efter egne præmisser og tage de opgaver, du har lyst til.

Hos BedsteService går vi op i, at vores kollegaer er glade og tilfredse. Derfor inviterer vi dig også til at blive en del af vores senior fællesskab, hvor vi byder på hyggeligt samvær, når Corona tillader det.

Glad bedste holdet vasketøjskurv

Hvad med løn og min pension?

Du må gerne arbejde, når du er på folkepension, og hos os har du mulighed for at tjene 122.004 kr. årligt uden, at det går ud over din pension.

BedsteService udbetaler dig både løn og feriepenge for det arbejde, du udfører.

Forsikring
Du kan føle dig sikker hos os. Som ansat senior er både du og det arbejde, du udfører, forsikret.

Senior mand smiler og klipper hæk

Hvordan ansøger jeg?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvad du ønsker at arbejde med, og om dine faglige kompetencer.

Klik på “Ansøg nu” og udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!