fbpx

Seniorblæksprutter hjælper til på kontorerne

Seniorblæksprutter hjælper til på kontorerne

Flere virksomheder har eller søger en piccoline eller piccolo til at klare blæksprutte-rollen på kontoret. Det indebærer ofte arbejde som at dække op til frokost og rydde af igen, holde mødelokalerne og kontoret pæne, stå for småindkøb og andre småopgaver som ellers ikke bliver udført i en travl hverdag.

Som udgangspunkt tænker de fleste nok på den yngre generation, når man taler om en stilling som piccoline. Det er tit unge mennesker, der mangler et midlertidigt arbejde i deres sabatår. I mange piccolinestillinger er der stor udskiftning, når de unge skal videre til studiestart eller lignende.

Flere ansætter nu seniorer til piccoline stillinger, og det kan mærkes hos BedsteService, der netop tilbyder denne hjælp. BedsteService har et hold af dygtige seniorer, hvor flere af de ansatte ‘Bedster’ nu er tilknyttet virksomheder.

Blækspruttestillinger er faktisk meget eftertragtet blandt vores kvindelige Bedster, og de går til det med en fantastisk arbejdsmoral.”

– fortæller medstifter Lise Kennedy, der sidder med den daglige kontakt med kunder og Bedster.

Selvom BedsteService slår sig på at hjælpe private kunder med opgaver i hus og have, hjælper de også mange virksomheder med større og mindre opgaver. Det kan være éngangsopgaver a la pedelarbejde, hvor lamper skal have skiftet pærer, eller hjælp til at samle nye kontormøbler. Eller de mere faste stillinger, som piccolinearbejdet, hvor en virksomhed ønsker en fast tilknyttet ’Bedste’. Fælles er, at det for virksomhederne er en fleksibel løsning til at skaffe den nødvendige hjælp på kontoret, og undgå besværet med korte ansættelser.

Typisk er to af vores Bedster tilknyttet til at deles om én piccolinestilling. Det har vist sig at være en rigtig god løsning, hvor der så også altid er dækning ved eventuel sygdom.”

– fortæller Lise.

BedsteService markedsfører sig på, at kunne hjælpe med forskellige typer opgaver. Hvad end du er privatkunde eller erhvervskunde, er du altid velkommen til at indsende din opgave. Du kan også ringe på hovedtelefon 38 420 220 og tage en snak med Lise på kontoret.