4 gør-det-selv-fejl enhver altmuligmand skal undgå
1 Når du skal skære bordpladen til
Mange kommer til at skære bordpladen forkert til, når de skal lave hullet til vasken. Det plejer at starte godt: de tegner en streg rundt om vasken og en ny streg på indersiden af den første streg.
Her går det galt:
De kommer til at save efter den yderste streg.
Løsning:
Visk den yderste streg ud, eller sørg for at gøre den inderste streg ekstra tydelig.
2 Når du skal klippe hækken
Det er en helt klassisk fejl, når du midt i at klippe hæk pludselig står i larmende stilhed. Du er kommet til at klippe kablet over!
Her går det galt:
Klingen får typisk fat i kablet, når du går tilbage til en gren, du allerede har klippet. Overraskende mange bruger desuden et grønt kabel, som er ekstra svært at få øje på i bladene.
Løsning:
Der findes mange velmenende råd. Nogen lægger kablet over skulderen, andre gemmer ledningen af vejen i buksebenet eller ærmet.
Det bedste råd er dog hele tiden at klippe væk fra kablet. Hvis du skal gå tilbage, skal du altid tjekke hvor, kablet ligger.
Og brug altid et kabel i en stærk farve, som du nemt kan se i de grønne blade!
3 Når du skal samle et møbel
Har du fire skruer i overskud, når du skal samle Ikea møbler, er der gået noget galt. Og det er uhyre sjældent, at fejlen ligger hos Ikea.
Her går det galt:
Du har ikke fulgt vejledningen korrekt.
Løsning:
Der er ingen vej udenom. Du er nødt til at skille skabet ad, til du har fundet fejlen. Gør herefter et nyt forsøg hvor du følger vejledningen ekstra grundigt. Træt af at samle møbler? BedsteService står klar til at hjælpe dig. Udfyld formularen her, så finder vi en Bedste, der kan hjælpe dig!
4 Når du skal sætte en hylde op
De simple hylder kræver kun to-fire huller i væggen. Men du skal blot ramme kablet i væggen én gang, før strømmen går.
Her går det galt:
Find kabler i væggen inden, du borer. Det gør du med en kabelscanner. Har du ikke sådan en, må du bruge din sunde fornuft – kabler løber ofte lodret/vandret mellem stikkontakter og lampeudtag.
Den ultimative løsning
Bestil en bedste! De har et livs erfaring i gør-det-selv og kommer alle de dumme fejl i forkøbet. De har også eget værktøj, så du slipper for at investere i dyre handygadgets, du sjældent får brugt.