fbpx

5 opgaver i hus og have du ikke må glemme om vinteren

mand renser tagrende for blade og skidt

5 opgaver i hus og have du ikke må glemme om vinteren

Når vinterkulden for alvor tager til og regn og slud trommer på vinduerne udenfor, er det ikke just havearbejde og handyopgaver man tænker at give sig i kast med. Men der er nogle opgaver du som husejer ikke må glemme i vinterhalvåret.  Vi giver her en oversigt over nogle af de ting, man bør huske at få ordnet i hjemmet om vinteren.

1. Tjek tagrender og nedløbsrør

Det er en god idé at få renset sine tagrender for nedfaldne blade og andet skidt, der kan samle sig og risikere at stoppe nedløbsrøret til. Et stoppet nedløbsrør kan give oversvømmede og utætte tagrender, der i værste tilfælde kan medføre skade på husmuren.

Få gerne tjekket dine tagrender et par gange om året, specielt i den tidlige vintertid, hvor løvfaldet fra efteråret typisk har samlet sig i tagrenderne.

Trænger dine tagrender til et eftersyn og en rensning? Lad BedsteService klare opgaven, så sender vi en dygtig Bedste.

2. Gennemgå ældre vinduer og døre

Hvis du har ældre vinduer eller døre, kan det være en god idé at gennemgå disse inden vinterstormene for alvor tager fat. Tjek for synlige sprækker eller utætheder i fuger og lister, og mærk efter om det trækker ind. Det kan være nemmere at mærke træk på en dag, hvor det blæser. Det er ikke altid let at mærke træk, men et trick er, at fugte huden på hånden lidt, så bliver den mere følsom over for træk. Hvis du mærker træk, kan det være en god idé at få skiftet tætningslisterne eller repareret fugerne.

3. Forbered terrassen på forår allerede nu

Et godt trick til at sikre flottere fliser på terrassen til foråret, er at få fjernet ukrudtet allerede nu. Hvis du får fjernet ukrudt mellem fliserne nu og fejet efter med fugesand, får det nye ukrudt sværere ved at få fat til foråret. Du undgår også at skulle slås med besværligt ukrudt, der har nået at lægge lange rødder.

4. Få havemøbler, trampolinen og andre løse genstande spændt fast!

Vintrene er blevet mildere i Danmark, men vinterstormene kommer stadig med fuld kraft. Sørg for at få havemøbler, trampolinen, legesager, potter og andre løse genstande fortøjret eller pakket væk i et skur, inden det er for sent. Havemøbler og andre genstande, der letter i stormvejret kan også risikere at gøre skade på husfacaden.

Vejr og vind kan også være hårdt for overfladen på dine udendørs ting, så det kan være en god idé at overdække med en presenning.

5. Tid til hovedrengøring

I vinterhalvåret opholder vi os ofte mere indendørs end vi gør i sommertiden. Sammen med det mere våde vejr, betyder det meget mere snavs og skidt der bliver slæbt med ind. Samtidig bliver mange af os syge om efteråret og vinteren, og flere dårlige bakterier rumsterer i hjemmet. Det er en god idé at få gjort hovedrent oftere i løbet af vinteren så bakterierne ikke ophober sig. Det kan også gavne dit helbred.

Kniber det med at finde tiden? Bestil en Bedste!

BedsteService står klar til at hjælpe dig med alle vinterens opgaver. Trænger dine tagrender til at blive renset, skal du have hjælp til de sidste projekter i haven, eller vil du gerne slippe for selv at skulle tage hovedrengøringen? Bestil en Bedste hos BedsteService, så kommer vi og løser din opgave!