fbpx

Inspiration til Efterårshaven

Bedste beskære busk om efteråret

Inspiration til Efterårshaven

Vores Bedster hjælper med at gøre haven klar til efteråret. Her samler vores Bedste grene op fra haven, efter beskæring

For de fleste haveejere betyder oktobers indtræden en mindre aktiv have. Vi vil gerne slå et slag for en spændende have året rundt.
Så hvad kan du lave i haven i oktober og november? Vi siger, der er masser at give sig til.

Som inspiration til, hvad efterårshaven kan byde på, er der her fem råd til hvordan, du kan holde både dig og din have aktiv under de koldere måneder.

5 gode råd til haven i efteråret

1. Lad løvfald ligge

Nedfaldsblade gavner din haves mikroliv og holder den sund. Orme og smådyr bor i- og nedbryder bladene og komposterer dem til beskyttelse for vinteren. Ovenikøbet så forsvinder det af sig selv, når tiden er inde 😊

2. Plant træer, buske og roser om efteråret

I den fugtige efterårsjord får planterne god tid og gode forhold til at slå rødder.

3. Undgå at beskære

På trods af hvad flere tror, er det bedst at vente med beskæring af træer og buske. Grundet træernes dvaletilstand over de kolde måneder, risikerer træer og buske ikke at hele optimalt. Beskær hellere dine frugttræer om sommeren og de andre til foråret.

Bedste beskære busk om efteråret

4. Stauderne skal holdes

Ingen regel uden undtagelse:  Når det gælder blomster – som stauder – er beskæring godt inden vinteren. Det er bedst at gøre i oktober, efter du har luget ud i bedene. Vending af jorden under lugning med håndkraft giver stauderne lidt luft, uden at mikrolivet ved rødderne forstyrres, og beskæring gør klar til ny blomstring.

5. Flyt de følsomme planter

Har du nogle planter, som ikke kan tåle frost? Så er det i disse måneder, du skal have dem flyttet dem ind i skuret eller indendørs. På den måde kan du redde mange planter fra vinterens kulde, da de lever fint indendørs vinteren over.


Synes du, at haven er for kold og uoverskuelig? Bestil en Bedste og få haven ordnet uden besvær.
Vores erfarne seniorer kan give dig hjælp til både hus og have. Læg din opgave ind hos os, så finder vi den rette Bedste til dig.


FAQ

Hvad skal man plante om efteråret?

Der er mange ting, du kan plante om efteråret. Et eksempel er, forårsløg så som Påskeliljer, Tulipaner, Krokus eller Erantis. Ved at være lidt foran nu, kan din have stå klar til at blomstre i foråret.
Træer, buske og roser er også gode at plante i efteråret. Disse har alle brug for den fugtige jord og kan sagtens leve vinteren over.

Hvor finder jeg en havemand?

Gennem vores hjemmeside BedsteService.dk kan du få hjælp fra erfarne seniorer med en bred vifte af evner. Vores ’Bedster’ kan hjælpe med alt fra handymand-arbejde, havearbejde, tømrerarbejde, montage og meget mere.

Kan man dyrke om vinteren?

Hvis du dyrker blomster som stauder, valmuer, eller forglemmigej i efteråret kan de godt leve vinteren igennem. Krydderurter og afgrøder som persille, purløg, gulerødder og radiser er blandt mange som kan overvintre, så du har friske råvarer, til når foråret kommer. Disse planter giver ikke noget fra sig over vinteren men blomstrer igen op når sæsonen er ovre.

Skal man holde haven om vinteren?

Nej, det behøver man ikke. Hvis man venter til foråret, vil haven naturligt spire op, og du kan her plante til den kommende sommer. Det er dog godt at have in mente, at nogle planter fra naturens side kun lever i ét år, og at andre kan få gavn af at blive taget indenfor.

Hvad skal jeg lave i stedet for havearbejde?

Det kolde vejr er en god anledning til at få løst nogle af de usete opgaver. Hav fokus på dem, der er svære at få gjort i løbet af de andre sæsoner. Du kan for eksempel rydde op i drivhuset og på loftet.
Har du brug for ekstra hænder? Bestil en Bedste til stort og småt, i hus og have.