fbpx

Sådan gør du dit hus klar til nytårsaften

Fyrværkeri til nytår 2020

Sådan gør du dit hus klar til nytårsaften

Nytårsaften er for de fleste en festlig aften med godt selskab og højt humør. Men for nogle ender det desværre med skade og hærværk forvoldt på huset eller personlige ejendele. Du kan dog selv gøre meget for at komme ballademagerne i forkøbet, og sikre din bolig mod de grovere nytårsløjer.

Var uheldet ude og står du med en sprængt postkasse, der skal skiftes eller andre reparationer du savner håndværksmæssig assistance til? Eller har du brug for en hånd til at rydde op i indkørslen og haven efter nytårskrudtet? Book en pensioneret handyman fra BedsteService, og lad os løse opgaven for dig. Vi kommer når du har tid og yder en professionel service, der er til at betale sig fra! Læs mere om vores service her.

Her får du BedsteService’s råd til, hvordan du bedst forbereder dit hus til nytårsaften.

Red din postkasse

Et kanonslag eller et heksehyl i postkassen er desværre en klassiker blandt nytårsløjerne, og det er aldrig sjovt at komme ud til en sprængt postkasse dagen efter nytårsfesten. Det bedste råd til at undgå en sprængt postkasse, er at afmontere postkassen helt, og låse den inde i et skur eller tage den med ind i huset.

Alternativt kan du stille en bakke med vand ind i bunden af postkassen, eller folde en bakke af sølvpapir, så vandet når helt ud til kanten. Husk dog at fjerne vandet igen inden postbuddet kommer forbi.

Bind snoren på flagstangen op

Benyt en stige til at komme så højt op ad flagstangen som muligt, og bind flagstangens snor fast deroppe. Sådan undgår du, at forbipasserende ballademagere hejser et gammelt juletræ eller havemøbler op i din flagstang.

Vand på stråtaget

Har dit hus stråtag? Så anbefaler vi, at du vander det inden nytår, hvis det da ikke har regnet inden. Det kan være svært at forudse i hvilken retning nytårskrudtet flyver, og en vildtfaren raket kan i værste tilfælde lande på taget og antænde et tørt stråtag. Sørg også for selv at fyre nytårskrudt af i passende afstand til huset.

Gem havemøbler og havenisser væk

Alle løse genstande på terrassen og i haven bør pakkes væk eller låses inde i skuret eller huset. Dæk også gerne brandestablen til med en presenning og gem cyklerne væk, så det er ude af syne. Så undgår du at få smadret eller stjålet dine ejendele.

Pas på dine kæledyr

Nytåret er en hård tid for de fleste kæledyr. Hvis du har en fritgående kat, så sørg for at den er kommet hjem i god tid inden nytårskrudtet for alvor bliver tændt. Hvis du har hund, findes der flere gode forslag til, hvordan du hjælper den bedst muligt igennem aftenen. Spørg f.eks. din dyrlæge til råds eller søg på nettet for gode råd til nytårsaftenen.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *