Sådan holder du dit juletræ frisk længst muligt
Det smukke, grønne juletræ er en fryd for øjet og en elsket juletradition i de fleste hjem. Specielt nordmannsgranen er en populær sort til juletræ, og den holder sig også normalt frisk i lang tid. Men du kan selv hjælpe dit juletræ på vej og sikre, at det holder sig grønt og flot hele julen.
Væn dit juletræ til at være uden rod
Hvis du selv har været ude at fælde dit juletræ, er det en god idé at lade træet stå udendørs i en spand vand de første to døgn i stedet for at tage det med ind i stuen med det samme. Sådan vænnes grantræet til at være uden rod, uden at det samtidig får et varmechok. Stil det gerne i læ for vind og vejr hvis muligt. Samtidig giver du også insekter og småkravl i træet mulighed for at hoppe af og finde et nyt hjem i stedet for at blive slæbt med indendørs.
Vand dit juletræ
Stil dit træ i en juletræsfod med vandbeholder, så træet også kan få vand indendørs. Tjek gerne dagligt om grantræet mangler vand. Hvis træet står på gulvvarme, kan vandet hurtigere fordampe, og det vil være nødvendigt at vande oftere.
Et ekstra trick!
Et ekstra husråd er at opløse en hovedpinepille eller brusetablet i juletræets vandbeholder. Det er stoffet acetylsalicylsyre i pillen, der har en effekt på træet, således at træet suger mere vand til sig og dermed holder sig frisk længere. Dette trick virker bedst på træsorterne blågran, rødgran og omorika. Pas dog på at kæledyr ikke kan komme til at drikke af vandet.
Flere gode råd fra Bedsterne
Vi håber, at du kan bruge vores tricks og tips til julens forskellige små udfordringer. Se gerne vores andre opslag her på bloggen med flere gode råd.
Har du brug for hjælp til opgaver/reparationer i hus eller have? Hvis du kontakter os med din opgave, så sender vi den bedste ‘Bedste‘ til at hjælpe dig!