Foråret i køkkenhaven
Foråret er højsæson for dyrkning af køkkenhaven. En periode hvor vejret går fra at være koldt og fugtigt, til at antallet af soltimer øges og varmen finder sin vej tilbage i jorden. Kombinationen af vinteren og det tidlige forårs fugt og varmen gør at de fleste grøntsager trives i denne periode.
Marts
Fokus på forspiring og såning
- Rodfrugter er hårdfører og er klar til såning .
- Forspiring af blad og kål.
- TIP: frossen jord i marts kan skubbe udplantningen.
April
Fokus på såning og tilpasset forspiring
- Om plantning af forspiringer er vigtig for god vækst.
- Så kontinuerligt og forlæng din høst.
Maj
Fokus på forspiring og såning
- De fleste forspiringer kan udplantes.
- Udryd depoter fra sidste års høst og gør plads til det nye.
- Bladselleri, aubergine, chili og peberfrugt forspire lidt endnu.
Forspiring i foråret
Grundet vejret, er køkkenhaven i foråret ofte præget af forberedelser og såning. Forspiring er en stor del af de forberedelser der foretages i denne sæson.
I forårets første måned, marts, kan temperaturen svinge mellem frysepunktet og 8 grader. Denne variation i temperatur har stor betydning for en ung plantes overlevelse. Grundet risikoen for svingende temperatur er det en god idé at kultivere frø eller små skud inden døre i denne periode. En konstant temperatur og en plads med rigelig sol er alt hvad der skal til for at skabe en succesfuld start på din køkkenhave.
Dyrk kål og salat
I begyndelsen af foråret kan de fleste kål og salat forspires.
Dette gælder blandt andet, grønkål, broccoli, fennikel, salat og begge typer selleri.
Selleri kræver meget arbejde, hvilket både er en god udfordring samtidig med det giver en tilfredsstillende høst. I forspiringen af både bladselleri/blegselleri og knoldselleri kræver planterne meget fugt og varme. Nogle skaber et minidrivhus af en plastikpose i vindueskarmen, når selleri forspires. Det tager omkring 10 uger at forspire begge typer, før de er klar til at udplantes. Når de udplantes, i slutningen af foråret eller start sommeren, er det vigtigt at jorden er indholdsrig og eventuelt gødsket. Forspir din selleri fra marts til maj og udplant løbende så du får en længerevarende høst.
Den samme type jord gør sig gældende for dyrkning af broccoli. Broccoli tåler som udgangspunkt ikke frostgrader og skal derfor gerne forspires i marts måned. Du kan passende lader broccoli følges med din grønkål, som også kan forspire inden døre inden den kan udplantes fra april måned. Begge planter kan godt lide en del vand både under forspiring og når de er udplantet.
Når vi nærmer os april måned er det tid til at forspire fennikel. Det tager op til seks uger for frøene at blive klar til udplantning. Her er det en god idé at så flere gange, da knoldene kan høstes frem til oktober og tages op når de når en god størrelse.
Salat spirer dårligt i tørt, varmt vejr. Derfor kan du så salat direkte i jorden om foråret eller vælge at forspire inden døre inden du udplanter. Den sidste mulighed er rigtig god hvis du dyrker salat i løbet af sommeren. Salat kan høstes forholdsvist kort tid efter det er blevet udplantet og derfor er det en god idé at dyrke salat i flere omgange. På den måde kan du høste salat i længere perioder ad gangen.
Dyrk køkkenhavens klassikere
Klassikere som tomater, løg, chili og peberfrugt kan også forspires i løbet af foråret.
Chili og peberfrugt hører originalt hjemme i et varmere klima end det danske, derfor har disse planter brug for varme og lys for at spire. Dette kan sagtens gøres i vindueskarmen over en radiator, hvor temperaturen ligger mellem 20-25 grader. Begge planter har en lang udviklingsproces og skal derfor gerne startes tidligt i foråret og også gerne i vintermånederne.
Ligesom chili og peberfrugt har tomater brug for meget varme det kan derfor hjælpe på væksten, at forspire tomaterne indenfor, i op til otte uger, inden udplantning. Afhængig af om du planter frilandstomater eller drivhustomater, skal de times forskelligt. I drivhus, kan du plante tomater fra start marts men det er bedst at vente til senere på foråret, før du planter tomat udendørs.
Når det kommer til dyrkning af løg, er der to muligheder, man kan nemlig både så og sætte løg. Når man sår løg fra frø, er det nødvendigt at forspire indenfor og derefter udplante i april. Hvis du omvendt sætter stikløg, så kan du plante dem direkte i jorden til april. Løg kræver lidt vedligehold og kan efter høst tørres og opbevares i længere tid.
Vil du vide mere om forspiring køkkenhavens klassikere som tomater, agurk og salat
– Så læs vores guide til forspiring i vindueskarmen.
Så, vent og høst
Såning kommer oftest som følge af en forspiring, men for nogle planter er der stor succes i at blive plantet direkte i forårs jorden. Nogle rodfrugter så som pastinak, rødbede, jordskokker og gulerod, kan alle klare sig ved at spire i jorden udendørs. Kartofler er også gode at plante direkte i jorden, men kartofler kræver en jordtemperatur på omkring 8 grader. Hvis man vil have kartofler i jorden forholdsvist tidligt på foråret, er det dog en mulighed at lave et overdække enten af halm, blad eller en stofdug. Når din forspiring er godt i gang og du har sået de ting du skal i foråret, så er det tålmodigheden der gælder.
Mens du venter, er det en god idé at holde øje med hvornår de forskellige planter skal udplantes. Tag et kig på vores så-kalender, der giver dig et hurtigt overblik over hvilke perioder der er gode til at forspire, så og høste forskellige grøntsager.
Selvom foråret ikke er den sæson man typisk forbinder med den største høst er der dog nogle få undtagelser. Én af disse undtagelser, som altså kan høstes i løbet af foråret, er radisen. Radiser kan spire og gro ved 5 grader og tager omkring 14 dage før de kan høstes. Derfor kan radiser sås og høstes løbende hele foråret.
Det afhænger af sorten, og om det er i drivhus eller på friland. Mange tomater kan dog sagtens blive klar til friland i forsommeren, hvis du starter din forspiring i vindueskarmen i marts. Læs alt om forspiring af tomater her.
Næsten alle grøntsager og andre planter kan forspires. Det er dog ikke alle, hvor det er nødvendigt. Se den fulde forklaring på forspiring af danskernes yndlings grønt på BedsteService bloggen.
Foråret er højsæson for dyrkning af køkkenhaven. På grund af sæsonen ustabile temperature og fugtighed kan ikke alle planter sættes direkte i jorden og overleve. Forspiring giver dig mulighed for at justere fugtighed, lys og varme, sådan at planterne kan vokse sig stærke før udplantning. Læs meget mere om forspiring og dyrkning af din køkkenhave i BedsteService Bloggen.
Foråret af starten på rigtig mange grøntsagers vækst. Nogle kan plantes direkte i jorden, hvor andre har brug for at blive kultiveret inden døre. Se en fuld guide til dyrkning af køkkenhaven på BedsteService bloggen.
kultivering af tomater i enkle steps
1. Brug en beholder på 7 cm i diameter eller derover. Du kan sagtens klippe en gammel mælkekarton til.
2. Fyld jord i beholderen og hæld lidt vand i jorden, så den er fugtig.
3. Prik et hul i jorden med fingeren. Det skal være cirka 2 cm dybt.
… Se alle steps her