Sådan plejer du din græsplæne
Kan du fornemme foråret i luften? Lysten til at give dig i kast med de haveopgaver du har pønset på over vinteren, er overvældende. Og vi er ikke dem der stopper dig! – tværtimod.
Lad os vende blikket mod én af de største komponenter i de fleste haver, nemlig græsplænen.
Græsplænen har, i mange haver, en stor rolle. Det kan både være fordi den fysisk fylder meget, at den binder køkkenhaven sammen med terrassen eller virker som barriere mellem hus og vej. – Lige meget hvilket formål den har, er den essentiel.
Mangler din græsplæne et pust så den igen er grønnere end naboens.
Så læs med her og få vores guide til en flot og sund græsplæne
4 step guide til pleje af græsplæne
• Begynd forsigtigt
• Identificer græsplænens behov
• Test hvilken løsning der virker
• Vær regelmæssig
Begynd forsigtigt
Når sæsonen skifter fra vinter til forår, skal haven bruge noget tid til at komme i omdrejninger. Derfor er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed, når det kommer til græsplænen. Selvom de fleste guides anbefaler at du er regelmæssig med din pleje, er det dog vigtigt at tænke sæsonerne ind i ligningen. Over vinteren går græsset nemlig i dvale og gror ikke, som det gør i de andre sæsoner. Derfor skal nedklipning af græsset foregå forsigtigt, i overgangen mellem vinter og forår.
Én måde man kan klippe sit græs mere skånsomt, er ved at indstille bladet på græsslåmaskinen. Normalt står bladet på omkring 3-4 cm, alt afhængigt af plæneklipperen. Når græsset skal klippes ned i overgangen fra vinter til forår, er det en god idé at hæve bladet til omkring 5 cm. Så svækkes græsset ikke unødigt, i perioden hvor det skal vækkes.
Identificer græsplænens behov
Når nu forårssæsonen er indtruffet, og du har påbegyndt din behandling af græsplænen, så er det tid til det rigtige arbejde. Nu skal du holde øje med hvad din græsplæne har brug for og hvad du savner.
Nedenfor er der nogle typiske problematikker med græsplæner, og hvordan du kan løse dem:
Skal plænen opfriskes?
Måske er det ikke som sådan de helt store problemer med din græsplæne, men du har alligevel lyst til at give den et ekstra pust. Det er en rigtig god idé. De bedste tidspunkter at pleje din græsplæne med eftersåning er generelt om foråret og efteråret. På det her tidspunkt er vejrforholdene perfekte og lader frøene gro.
Skal der fjernes mos?
Mange danske græsplæner døjer med mos. Mos trives især i hjørner af haven hvor der er meget skygge, fugt og høj surhed i jorden. Mos er ikke dårligt for græsplænes trivsel, men kan være et tegn på græsplæne der ikke har de optimale vækstbetingelser. Mos er også, for mange, forstyrrende for ønsket om en ensartet græsplæne der er sund hele vejen igennem.
Den klassiske måde at fjerne mos på er ved brug af en rive, en trillebør og noget knofedt. – og det er en klassiker af en grund, det virker. Men før man kan fjerne mosset, skal det løsnes. Dette kan også gøres med en rive, men har man en have over 20 m2, kan det være en bedre løsning at låne en plænelufter der kan løfte mosset.
Når haven er fri for mos, kommer det sjove – nu skal haven holdes fri for mos.
Miljøet i din have er vigtigt og for at kommer mosset til livs, skal der ofte skrues på nogle parametre indenfor fugt, luft, sollys eller surhed.
Gennemgå disse tre steps og se hvor din græsplæne fejler:
Slip af med mos:
- Fugtig og tæt jord: For at undgå at jorden bliver for fugtig er det en god i det at tjekke hvor kompakt jorden er. Hvis jorden er meget tæt og der er få regnorme kan det være en god idé at lave små nedløbshuller, så vandet kan løbe fra.
- Meget skygge: Det er også en god idé at skabe mulighed for solen at ramme det område hvor mosset gror. På den måde giver du græsset bedre levevilkår end mosset.
- Jorden er for sur: Mos trives i græsplæner med en høj syrlighed og græs trives ved en PH-værdi omkring 6-7. PH-værdien kan du teste med et testkit og surheden kan du regulere, ved brug af
Hvordan slipper jeg af med ukrudt?
Er din græsplæne plaget af ukrudt, så er kuren den samme som til fjernelse af mos. Du skal tænke på græssets overlevelse og give græsset de optimale forhold til at holde sig i live.
Her gælder behov for den rette mængde fugtighed, luft, surhed og sol også– find dem udpenslet i ’hvordan slipper jeg af med mos?’ foroven.
For at komme af med det ukrudt der på nuværende tidspunkt er i din græsplæne skal du fjerne dem manuelt. Det kan enten gøre med en langskaftet krudtfjerner eller et lille værktøj med kløvet hoved. Dette er en langsommelig proces, men med en kureret græsplæne, så er det forhåbentlig en proces du kun skal gennemgå én gang.
Er græsset ikke tæt nok?
Ligesom ved opfriskning af din græsplæne, er eftersåning en god idé. I scenariet hvor du har plamager der er skadet grundet tørke eller gule plamager, så skal du efterså i netop disse områder. Eftersåning skal foregå i foråret og efteråret, da det er her der er mest fugt samtidig med der er en temperatur der tillader græsset af gro.
Effekten af eftersåning gælder også når du har fjernet mos, hvor der kan være områder med mindre tykt græs. Derfor kan det være en god idé at fjerne mos i løbet af det tidlige forår, så eftersåningen af græs kan tage ved inden sommeren for alvor, slår til.
Efter du har sået, kan du hjælpe processen, ved at
gøde området. Her anbefaler mange anlægsgartnere
brugen af organisk gødet topdressing.
Mangler du hænder?
Græsplænen kan være meget arbejde der kræver både tid og fysisk styrke. Der er heldigvis hjælp at hente hvis du mangler hjælp til græsplænen og haven. Handymænd- og kvinder med mange års erfaring med havearbejde står nemlig klar til at hjælpe dig.
Beskriv din opgave og få hjælp til stort og småt.
Test løsningerne
De fleste problemstillinger har flere mulige løsninger. Det er derfor vigtigt du holder øje med hvilken løsning der er den rigtige for netop din plæne. Vælg én løsning og afprøv den, før du prøver den næste. Sådan undgår du at blive i tvivl om hvilken løsning der er den rigtige, uden at lave unødvendigt arbejde.
Vær regelmæssig
Nu har du identificeret hvilke problematikker din græsplæne døjer med og hvilke hjælpemidler der kan løse de problematikker, så kan kuren begynde. Mangler din græsplæne for eksempel sol og luft, så kan din forårsrutine fast inkludere trimning af bevoksning over græsset og produktion af nedløbshuller.
En anden fast tilføjelse er gødning af græsplænen. I græssets aktive periode, mellem marts og august, kan det være en god idé at gøde et par gange. Dette er især gældende hvis du stadig er i gang med at få din græsplæne på ret køl. Så vil græsplænen gro som den skal og bør dermed klippes regelmæssigt. Vil du vide mere om gødskning af græsplænen? Så læs med her.
Husk: Når din græsplæne har optimale forhold, har andet vækst som mos og ukrudt ikke en chance. Hold din plæne sund og mindsk dit arbejde. Følg denne guide og lær om din græsplænes behov. Når du kender dem, er der ikke langt fra en selvkørende græsplæne.
Vil du vide mere?
Lær meget mere om hvordan du holder hus og have på BedsteService bloggen. Lær blandt andet hvornår og hvordan det er bedst at plante hæk
Mos er ofte et produkt af en græsplæne der ikke har det mest optimale vækstbetingelser. Se vores tre steps til at se hvor din græsplæne fejler:
o Fugtig og tæt jord
o Meget skygge
o Jorden er for sur
Læs mere om hvordan du løser dit problem på vores blog ’Sådan plejer du din græsplæne’
Mos og græs har ikke samme vækstbetingelser.
Derfor er mos ofte et tegn på at miljøet i græsplænen læner sig mere mod mos end græs. Mos elsker fugtig jord, med meget skygge og høj syrlighed i jorden.
Mos er ikke som sådan dårligt for græsset, men er et tegn på at græsset ikke har de mest optimale vækstbetingelser. De mest optimale vækstbetingelser for græsplænen kan du se i vores blog ’Sådan plejer du din græsplæne’.
Skal du have hjælp til at få bugt på mosset – Bestil en Bedste og få erfaren hjælp.
Mange forbinder en flot græsplæne med en sund græsplæne. En sund græsplæne har tætvoksende græs, uden for meget ukrudt eller mos. Dette kan opnås ved at pleje græsset og klippe det jævnligt.
Ukrudt er på samme måde som mos et tegn på at græsset vækstbetingelser ikke er optimale.
Ud over at fjerne ukrudtet manuelt, kan du følge vores tre steps til at se hvor din græsplæne mangler pleje:
o Fugtig og tæt jord
o Meget skygge
o Jorden er for sur
Læs mere om hvordan du løser dit problem på vores blog ’Sådan plejer du din græsplæne’
Græsfrøene klarer sig bedst i foråret eller sidst på sommeren. Her er jorden varm nok og luften fugtig nok, til at frøene kan gro uhindret. Nogle bruger tommelfingerreglen om at når forårsblomsterne springer frem, så er jorden varm nok.
Hvis din græsplæne er sund, er det nemt at vedligeholde den med regelmæssige klipning og gødning. Er den omvendt ikke sund, så skal de rette forhold først opstilles. Se om din græsplæne er sund, i bloggen ’Sådan plejer du din græsplæne’.
Har du brug for hjælp til vedligeholdelse af din have og din græsplæne? Bestil en Bedste og få hjælp til stort og småt.
Når man snakker om en sur græsplæne, er der tale jordens PH-værdi. Græs trives bedst i jord med en PH-værdi på omkring 6-7. Er græsset for surt svækkes græsset, og mos har mulighed for at gro.